Dansk Vestindien er en tidligere dansk koloni bestående af øerne St. Croix, St. Thomas og St. John samt et antal mindre ubeboede øer. Selvom danskerne forlod øerne for snart 100 år siden, er den danske kulturarv stadig at se og mærke på den lille øgruppe i Caribien. Overalt finder man beviser på danskernes tilstedeværelse under koloniseringen af den vestlige verden, og Dannebrog er således også fast inventar på øen.

Den opmærksomme rejsende vil ligeledes finde adskillige veje og byer med danske navne, såsom Dronningensgade, Christiansted og Charlotte Amalie. Sidstnævnte er opkaldt efter prinsessen af samme navn, der var gift med Kong Christian V, da danskerne koloniserede øerne i det 17. århundrede. De lokale på øen har heller ikke glemt deres danske aner.

På trods af den relativt blakkede fortid som koloniherrer, er det lutter brede smil samt service i særklasse, der møder enhver dansker, som besøger den tidligere koloni.

1672-1917
I 1672 besatte københavnske forretningsmænd den dengang ubeboede St. Thomas og stiftede derefter Vestindisk Kompagni. Kompagniet drev sidenhen plantagedrift og handel på øen og i 1755 overtog den danske stat med støtte fra kongen besiddelserne på øen. Inden da havde Vestindisk Kompagni indlemmet den tilstødende ø St. John i kolonien, mens St. Croix blev erhvervet fra franske hænder i 1733.

St. Croix var centrum for plantagedriften på øerne. Den primære vare var sukker, men også bomuld og tobak blev produceret i stor stil og skibet ud fra Christiansted. Charlotte Amalie på St. Thomas var i midten af 1700-tallet en glimrende frihavn og Caribiens handelscenter, hvilket medført en blomstrende økonomi for Dansk Vestindien; en økonomi der blev hjulpet godt på vej af indbyrdes konflikter blandt de øvrige handelspartnere.

I midten af 1800-tallet faldt priserne på sukker dog drastisk, og da handelsruterne i det caribiske hav blev ændret som følge af dampskibenes indførelse, varslede det enden på det danske kolonieventyr. En skrantende økonomi medførte store sociale problemer på øerne, der efterfølgende så befolkningstallet dale drastisk over de næste 30 år.

Peter Von Scholten var dansk generalguvernør fra 1827 til 1848 og spillede en afgørende rolle i slavernes oprør i Dansk Vestindien. I modsætning til den danske konge var han stærk tilhænger af slavernes frigørelse og levede i mange år sammen med den frie mulatkvinde Anna Heegaard. Peter von Scholten gik enegang i sin kamp for slavernes rettigheder, trodsede kongen og fædrelandets holdninger og satte slaverne fri.

Danskerne forsøgte herefter flere gange at sælge øerne til USA, men uden held. Først da Første Verdenskrig brød ud og der opstod en reel fare for, at øerne ville komme på tyske hænder, lykkedes det Danmark at afsætte Dansk Vestindien til amerikanerne. I 1917 købte USA således øerne af den danske stat for 25 mio. dollars og omdøbte dem U.S. Virgin Islands.